0

Har du kigget på pladsen under trappen og spekuleret over, hvordan du kan udnytte den mest optimalt? Måske bruger du allerede pladsen under trappen til at opbevare en masse vin, men har svært ved at gøre det overskueligt og flot at se på.

Måske har du allerede overvejet at lave en vinkælder under trappen, inspireret af smukke billeder fra Pinterest og Instagram.

Vi står klar med råd, vejledning og vores erfaring, om hvordan du skaber den bedste vinopbevaringsløsning under trappen. For der er flere ting vi anbefaler at du tager med i dine overvejelser inden du ender med et vinrum under din trappe.

Vigtige overvejelser for vinopbevaring under trappen

Vi har selv skabt flere af disse løsninger for kunder, som du kan se herover, men det er vigtigt at bemærke, at selvom det er muligt, kræver det flere ting, for at det bliver en god og optimal løsning.

Pladsmæssige udfordringer ved vinkælder under trappen

Trappen danner naturligt en trekantet form, hvor den lave side ofte kan nå helt ned til gulvet. Det betyder, at der er mindre plads at arbejde med, og visse vinkler kan skabe spildplads i forhold til en traditionel vinkælder eller vinvæg. Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan pladsen bedst kan udnyttes.

Køling og temperaturstyring af vinopbevaring under trappen

Hvis du ønsker køl og temperaturstyring for et ideelt klima til din vinopbevaring, skal rummet isoleres grundigt for at undgå energitab. Dette kan reducere den brugbare plads yderligere, og kølesystemets komponenter kan også være en udfordring at placere hensigtsmæssigt. Alternativt kan man placere kølesystemet udenfor vinrummet, men dette kan øge omkostningerne til dit vinkælderrum under trappen markant.

Termoglas og skydedøre til vinkældre under trappen

Vi anvender ofte termoglas til vinkældre og vinrum for at sikre god isolering, hvis der skal køling på. Men dette glas er tykkere og mere omkostningstungt end almindeligt glas. Glassene skal ofte også specialtilpasses trappens vinkler, hvilket kan øge omkostningerne yderligere.

Normalt vil vi til smalle vinrum, det vi også kalder en vinkældervæg, lave en skydedør, så der er nem adgang til det smalle rum. Det er dog sjældent at kunne bruge en skydedør til et vinrum under en trappe, da skydedøren ikke kan være der.

Kapacitet i vinkælder under trappen

På grund af den begrænsede plads vil kapaciteten til vinopbevaring under en trappe typisk være lavere end i en traditionel vinkælder. Den skrå vinkel gør det svært at anvende visse typer vinreoler optimalt.

Er det så umuligt at skabe vinopbevaring under trappen?

Det kan virke udfordrende og næsten umuligt, at få indrettet en vinkælder under trappen, men det er det langt fra. Med den rette planlægning og ekspertise kan selv et kompakt område forvandles til et stilfuldt og funktionelt vinrum. Hos os i VintageKeeping er vi eksperter i at udnytte selv de mest uventede kvadratmeter og skabe elegante løsninger, der både opbevarer din vinsamling optimalt og fremhæver flaskernes æstetik.

Skræddersyet rådgivning og professionel hjælp

Vi tilbyder skræddersyet rådgivning og professionel hjælp gennem hele processen, så du får et vinrum, der matcher dine behov og passer perfekt til det tilgængelige rum. Uanset om det handler om temperaturstyring, reolsystemer eller indretning, sørger vi for, at hver en detalje er gennemtænkt.

Lad os hjælpe dig med at skabe vinopbevaring under trappen, der både er funktionelt og æstetisk.

Embedded Video

Skrevet af

Kim H. Frederiksen
Key Account Manager/Projektleder i VintageKeeping A/S

NYESTE ARTIKLER

Vinkælder

Vinkælder eller vinrum under trappen

Indholdsfortegnelse Overvejelser ved design af vinopbevaring under trappen Pladsmæssige udfordringer ved vinkælder under trappen Udfordringer…
Vinkøleskabe
Hvad betyder zoner i et vinkøleskab?
Vinkøleskabe
Hvor meget strøm bruger et vinkøleskab?

Vil du vide mere om vinopbevaring?

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at vide mere om vores vinkælderløsninger, eller står med en konkret udfordring.

Embedded Video